TOP

Det er demokrati

Dogan Polat (Soc.),
medlem af kommunalbestyrelsen

Jeg kan godt forstå at Ole Stolarczk i sit indlæg i AP, er bitter over konsekvenserne for ændret lokalplan i Værkstedsgården. Men jeg kan ikke forstå, at han kalder hele processen som er jo foregået helt efter bogen for flertalstyrani. Det skal jo ikke være sådan, at ligeså snart man har demokratiet imod sig, at man så kalder det for flertalstyrani, det holder jo ikke.

Da lokalplansændringen for området var i høring tilbage i 2012,var der ikke den eneste indsigelse imod ændringen, ligesom der heller ikke var en klage fra denne herre, da SKAT udsendte ejendomsvurdering i juli 2014. I alt var der nemlig kun 3 klager ud af 17 grundejer. De 3 klager ligger nu til behandling i Skatteankestyrelsen.

Derudover synes jeg ikke at det klæder Ole Stolarczk, at lyve når han skriver Socialdemokraterne ikke gider besvare hans henvendelse, Jeg har da givet ham et svar.

Ligeledes kan jeg fortælle Ole Stolarczk, hvis han ikke har allerede læst det, at der står i redegørelsen for den lokalplan hans ejendom er på, at kulturelle foreninger godt må ligge der. Så det var faktisk lovligt inden kulturforeningen flyttede til. At man så senere laver ny kommuneplan og lokalplan hænger nøje sammen med, at tilladelsen som var jo givet før, også skulle gældeefterfølgende. Dette er også sket for to andre foreninger som ligger uden for Værkstedskvarteret.

Publiceret i Alberslund Posten den 12.03.2015

http://albertslund.lokalavisen.dk/debat-det-er-demokrati-/20150312/laeserbreve/702179963/1463

Read More